182 | |
Følger med til urtegården | |
Mel.: Jesus, Jesus, Jesus sigter | |
1 |
Følger med til urtegården, I, som fristedes og faldt! Se, hvor vældelig for hjorden hyrden stred, da ret det gjaldt! Se hans kval, og hør hans bøn! Lær at bede af Guds Søn! |
2 |
Følger med, og ser på tinget verdens dommer skændt og skældt, trindt af avindsmænd omringet, dødsdom over sandhed fældt! Væn dig, sjæl, til verdens løn! Lær at lide af Guds Søn! |
3 |
Følger med til retterstedet, se hans kors, og se hans blik! Se hans tørre læber vædet ynkelig med galdedrik! Se ham rolig, mild og skøn! Lær at dø af Davids søn! |
4 |
Følger med til klippegraven i den årle morgenstund! Mørkt der er i dødninghaven, lysner dog om englemund: Han stod op, som blegnet lå! Lær os, Herre, at opstå! |
James Montgomery 1820 og 1825. N.F.S. Grundtvig 1837. |
HØR melodien | ![]() |