Troen på Guds Søn - Påske
184 | |
| Mørket skjuler jorderige | |
Mel.: Jesus, dine dybe vunder | |
| 1 |
Mørket skjuler jorderige, natten den er nu for hånd, mørket solen vil bekrige, lægge Jesus hen i bånd. Slig en nat var aldrig før, Himlen haver lukt sin dør, Jesus, al vor sol og ære, skal nu nattens skændsel bære. |
| 2 |
Den forræder Judas tager mørkheds våben villig på og i åg med Satan drager, som udi hans hjerte lå; han en skare samlet får: skarn og skalke, som nu går med de største præsters svende og hans ondskab skal betjene. |
| 3 |
Blus og lamper er nu tændte med en ild fra Satans brand, spyd og stænger er nu vendte mod den værgeløse mand. Dog ej blus, ej spyd og stang fanger Jesus denne gang, men et kys, en kærlig mine ham forråder til hans pine. |
| 4 |
Hjerte Jesus, kære broder, lysets Herre, hvorfor skal natten, syndens mørke moder, natten, lasters skjul og dal, dække dig med mulm og mørk? Hvorfor skal af Helved-ørk hine grumme ulve springe, dig til gravens mørke bringe? |
| 5 |
O min Jesus, o, jeg mindes, at jeg er et mørkheds barn og blandt deres tal skal findes, som i syndens nattegarn viklet var til evig død, derfor du dig villig bød for min sjæles lys at våge udi døds og nattens tåge. |
| 6 |
Gid de blus, de spyd og stænger, hvormed du antastet blev, stedse mig i sindet hænger, thi de mig en frihed skrev, at Guds lys for mig går op frelser både sjæl og krop fra hvert slag og syndeplage af den Helved-ulv og drage. |
| 7 |
Er du da en fange blevet? Vel! Jeg og en fange var, dog ved dine bånd er revet fra de lænker, som jeg bar. Jeg er blevet fri ved dig, bind mig til dig hjertelig, og lad mig, o store fange, med dig ind til livet gange! |
Matt 26,46-52. Lidelseshistorien. Afsnit 3-4. Thomas Kingo 1689. |
HØR melodien |  |
