Troen på Guds Søn - Påske
186 | |
| Ingen højhed, ingen ære | |
Mel.: Jesus, dine dybe vunder | |
| 1 |
Ingen højhed, ingen ære, ingen slig fuldkommenhed kan der under solen være, at den sig forsikret ved mod at gøre syndefald. Intet embed, intet kald er så helligt, at det ikke dog kan få en synde-prikke. |
| 2 |
Store helgen også haver Adams kød og klæder på, deres høje himmelgaver de i lerkar bære må.1 Kom og se, hvor Peder faldt, da det om hans troskab gjaldt! Jesus da hans løfter savner, de fløj bort som røg og avner. |
| 3 |
Han ved ilden, når han gyser, véd sig vel at gøre varm, men Guds kærlighed dog fryser i hans hjerte, bryst og barm. Når en pige spørger ham, om han kendte det Guds Lam, han tre gange Jesus nægter, ja, med méned sig forfægter. |
| 4 |
Hanen galer og forkynder nattens gang, men Peder ej kender gang i sine synder, han er på den brede vej, han forbander sig og svær', at ham Jesus fremmed er, og just i hans synd og laster Jesus øje på ham kaster. |
| 5 |
Peder, er du da en klippe, som Guds kirke bygges på?2 Hvor kan du da sådan glippe og i storm ej bedre stå? Nej! Vor Jesus klippen er, og hans ord, som alting bær'. Han står fast og aldrig rykkes, på hans ord Guds kirke bygges. |
| 6 |
Ingen sorrig og elende dig, o Jesus, hindre kan; du dit øje hen vil vende på den usle, faldne mand. Han og mærked, at du så alt, hvad i hans hjerte lå, og hvad skyld der i ham findes, så dit sande ord han mindes. |
| 7 |
Han dig nægted trende gange og forsvor sin hjerte Gud. Mine fald de er så mange mod hvert Lovens ord og bud, at de overløbe kan stjerners tal og havets vand; mund og tunge, hjerte, øje sig fra dig til verden bøje. |
| 8 |
Vel kan jeg i synden rende som en modig hest i strid,3 men at jeg mig om kan vende, det formår ej al min flid. Vend dig derfor til mig så med din nåde, at jeg må af dit Guddoms-øje skue kraften af din nåde-lue! |
| 9 |
Peder faldt og blev oprettet ved din nådes store arm; o min Jesus, det har lettet syndestenen i min barm. Du vil mig og ej forsmå, ihvor højt min synd går på; vær med trøstens Ånd til stede, lær mig kun som han at græde! |
Matt 26,69-75. Lidelseshistorien. Afsnit 7. Thomas Kingo 1689. 1 2 Kor 4,7 2 Matt 16,18 3 Jer 8,6 |
HØR melodien |  |
