188 | |
Så bøjed den dødsdømte nakken | |
Mel.: Med sorgen og klagen hold måde | |
1 |
Så bøjed den dødsdømte nakken, de slæbte ham nådesløst med. Han bar selv sit kors ud mod bakken, der lå på et gudsforladt sted. |
2 |
Han bar på al ondskab og vrede, på myrdede håb og fortræd, og folk vendte ho'det i lede, mens andre slog øjnene ned. |
3 |
Men hen over stenbro og mure og sort mod hvert eneste hus gled skyggen af drømmens konturer - en vingeskudt fugl gennem grus. |
Joh 19,17 Lisbeth Smedegaard Andersen 1991. |
HØR melodien | ![]() |