Troen på Guds Søn - Påske
189 | |
| Hvor er lammet, offerlammet | |
Mel.: Jesus, dine dybe vunder | |
| 1 |
Hvor er lammet, offerlammet? spurgte Isak, syg i sind, da slagtofret var berammet med ham selv på bjergetind; bange for sit unge liv, på den blanke offerkniv peged han og sagde: Lammet, hvor er det, til død opammet? |
| 2 |
Søn, for lammet Gud vil sørge, svared Abraham, Guds ven; han beklemt sig lod adspørge, svared dog med håb igen. Yndig faldt og sagen ud, kærligheds og sandheds Gud venner sine aldrig glemmer, deres håb han ej beskæmmer. |
| 3 |
Her er lammet, påskelammet, siger Jesus, ydmyg, spag, i min Faders råd berammet er den store offerdag; bange vel af hjertens grund er jeg for den mørke stund, men for hele verdens brøde den uskyldige må bløde. |
| 4 |
Ja, at én for alle døde, gav Guds kærlighed dens glans, alle jordens roser røde ej forslår til Lammets krans, hver en stjerne, hver en sol samles om den nådestol, hvor for evig nu han troner, Jesus Kristus, vor forsoner. |
1 Mos 22,1-18; 1 Kor 5,7; 2 Kor 5,15 N.F.S. Grundtvig 1858. |
HØR melodien |  |
