Troen på Guds Søn - Påske
190 | |
| Her ser jeg da et lam at gå | |
Mel.: Strassburg 1525 | |
| 1 |
Her ser jeg da et lam at gå, som sig til døden skynder, et tåligt lam, som bærer på al verdens sorg og synder; til offerstedet står hans hu, han siger: Se, her står jeg nu for Adams æt at stride! Man viser alle piner frem; han svarer: Gerne, hvert et lem er færdigt til at lide. |
| 2 |
Det lam er Herren stor og stærk, med Adams æt forbundet, som Gud til vor forløsnings værk har ene dygtig fundet. Gå hen, min kære Søn, og lid for dem, som indtil evig tid min vrede skulle smage! Den straf er grusom at udstå, men verdens frelse står derpå, vil du dig dem antage? |
| 3 |
Ja, Fader, ja, af hjertens grund lad ske, som du vil skikke, lad komme kun den bitre stund, jeg dødens kalk vil drikke! Hvem vidste før slig kærlighed, så høj, så dyb, så lang, så bred, at tænke eller nævne? O kærlighed så stærk og stor! Du fører den til kors og mord, for hvem selv klipper revne. |
| 4 |
På korsets træ de pinte ham med nagler og med spyde; hvor så man fra det offerlam det røde blod at flyde, hvor så man da hans hjerte slå, hver åre som en bæk at gå, hans hoved sig at hælde! Guds Lam! hvorledes skal jeg dig så dyb og ubegribelig en kærlighed gengælde? |
| 5 |
Din liflighed med frydesang jeg nat og dag vil ære og til mit sidste åndefang dig helt opofret være; hver tanke, ord og gerning skal i dine fodspors dybe dal som stille bække rinde; og alt det, du mod mig har gjort, jeg vil i hjertet prente stort din død til evigt minde. |
Joh 1,29 Paul Gerhardt 1647. Hans Adolph Brorson 1735. |
HØR melodien |  |
