196 | |
| Under korset stod med smerte | |
Mel.: Førreformatorisk sekvens / Peter Møller 1995 Tiden skrider, dagen rinder | |
| 1 |
Under korset stod med smerte, stod med gennemboret hjerte Jesu moder dødningbleg. Solen sortned, da han dåned, sorte hjerter ham forhåned, pine hans var dem en leg. |
| 2 |
Kirken med sit moderhjerte kender bedst Marias smerte under kors og verdens spot; men éns død for alles brøde galden nu dog kan forsøde, alting gjorde Jesus godt. |
| 3 |
Brist da aldrig, moderhjerte! Drukne kan du al din smerte i din frelsers kærlighed. Hvad end børnene må lide, Guds Enbårne ved din side lyser over dem sin fred. |
| 4 |
Freden til sin moders hjerte Jesus vandt ved dødens smerte, den er kirkens skat og pris; for den fred hans kæmper strider, med den fred hans vidner lider, går med den til Paradis. |
Jacopone da Todi omkring 1300. N.F.S. Grundtvig 1837. Bearbejdet 1935. Jf. nr. 195. |