220 | |
I dødens bånd vor frelser lå | |
Mel.: Johann Walter 1524 | |
1 |
I dødens bånd vor frelser lå, for verdens synd hengivet, men herlig kunne han opstå og skænked mild os livet; thi er hans folk nu sjæleglad og takker Gud i allen stad og synger for Jesus Kristus: Halleluja! |
2 |
Det var fuldstort et kæmpeværk den død at overvinde; for syndens skyld ej før så stærk var mand på jord at finde; thi trådte død os under fod, men Jesus knuste al dens mod, forstyrret har han dens rige. Halleluja! |
3 |
Som en af os vor synd han bar, men han var selv uskyldig; dermed han døden fældet har, gjort al dens krav ugyldig; for os, som Jesus har til drot, den er sin egen skygge blot, sin brod haver døden mistet. Halleluja! |
4 |
Det var en tvekamp underfuld, da liv og død de brødes, og kredsen skreves under muld, hvor riget var de dødes; men livet fik dog overhånd, så, fængslet i sit eget bånd, til spot er nu døden blevet. Halleluja! |
5 |
Thi holder vi for livet fest, som død har overvundet, og priser kæmpen allerbedst, som har den stærke bundet; han sidder nu på ærens stol og er for os den gyldne sol, døds-natten hun er forgangen. Halleluja! |
Martin Luther 1524. Dansk (1528). N.F.S. Grundtvig 1837. |
HØR melodien | ![]() |