Troen på Guds Søn - Påske
228 | |
| Du er, opstandne sejershelt | |
Mel.: Severus Gastorius 1681 | |
| 1 |
Du er, opstandne sejershelt, opstandelsen og livet, som fører fred fra gravens telt og har dig selv os givet; før var du død i gravens skød, nu har du, sejers-kæmpe, dog døden vidst at dæmpe. |
| 2 |
Nu bryder solen dejlig ud igennem alle vinde, der, som det syntes, før gik ud og lod sin stråle svinde; nu står du glad ved dødens rad1 og har ham overvunden, ja, trådt ham ned i grunden. |
| 3 |
Så gennembryd da sjæl og sind, o Jesus, livets Herre, at troen dér kan trænge ind og syndens grav tilspærre, at vi i dig til Himmerig en åben dør kan finde og ikke gå i blinde! |
| 4 |
O, lad os dog med dig opstå af gravens mørke bolig, at lyset og til os kan nå. Og hvad du os så trolig har ved din magt til veje bragt, o, lad os det dog nyde og gennem alting bryde! |
| 5 |
Her ligger vagt i tusindtal, at vi ej op kan træde af gravens sorte dyb og dal at finde dig med glæde, thi dødens magt står selv på vagt, og verdens lyst bestrider vor gang på alle sider. |
| 6 |
Du, Jesus! ene er den mand, som kan de døde vække, du, du alene, vil og kan de stærke gravsegl brække; vælt stenen bort, og hjælp os fort til Himlene at haste og verden fra os kaste! |
| 7 |
Lad, hvad det er ret at opstå, os i os selv erfare, ved Ånden ud af graven gå og denne skat bevare, det dyre pant, som du så grant på sejren os har givet! Så går vi ind til livet. |
Just Henning Böhmer 1705. Hans Adolph Brorson 1734. 1 benrad, skelet |
HØR melodien |  |
