Troen på Guds Søn - Påske
237 | |
| Nu ringer de klokker ved daggryets komme | |
Mel.: Bernhard Christensen 1976 | |
| 1 |
Nu ringer de klokker ved daggryets komme, at natten er endt; dens mørke, dens kulde, dens angster er omme for sol, der er tændt. Af Gud er det sket, i hans gavmildhed givet: Før død og begravet, nu oprejst til livet. |
| 2 |
Hvem tror det, vi hører, hvem fatter den tale og tåler den glans? Hvor findes det hjerte i jorderigs dale, som dertil har sans? Se, her har den vise til dåre sig grundet, og den, der ej søgte, han fandt og blev fundet. |
| 3 |
Så klart skinner solen, så dejlig er dagen, som Herren har gjort. Thi skabes der lovsang af gråden og klagen bag dødsrigets port. Af Gud er det sket, i hans gavmildhed givet: Før død og begravet, nu oprejst til livet. |
K.L. Aastrup 1954. |
HØR melodien |  |
