Troen på Guds Søn - Påske
239 | |
| I den nat af stumme skrig | |
Mel.: Verdens igenfødelse | |
| 1 |
I den nat af stumme skrig sattes Helveds-stenen som et djævelsk dementi efter fredagspinen. Under den forrevne sky døde Gud, i håbets by, efter fredagspinen. |
| 2 |
Vild fortabthed runged ud, verden var fordrejet, alt, hvad før var skønt fra Gud, var nu kun vort eget. Alt forladt, i angst og blod, al vor frelsers gode mod var nu kun vort eget. |
| 3 |
Satans sorte troløshed spandt sig, tung, om graven, dræbt var livets lyst og glød, mørk var påskehaven. Had og latter, dyb foragt, stod ved stenen og holdt vagt, mørk var påskehaven. |
| 4 |
Segl på stenen blev der sat, tomhed, syndflods-øde! Langsomt gik den lørdagsnat imod morgenrøde. Da kom Ordets englebud, døden brast, og Krist stod ud imod morgenrøde. |
| 5 |
Tredjedagens lyse rum gennembryder sorgen, Paradisets Himmel-grund stråler påskemorgen. Gnistrer som et solneg, ungt, flammer hele jorden rundt, stråler påskemorgen. |
Sten Kaalø 1998. |
HØR melodien |  |
