242 | |
| Hører, I, som græde | |
Mel.: Gud skal alting mage | |
| 1 |
Hører, I, som græde og med tårer væde Jesu hvilested, bort med gråd og klage, her er gode dage, her er fryd og fred! Jesus alt har brugt gevalt, brækket alle dødens skjolde, intet kunne holde. |
| 2 |
Han er alt fra døde standen op at møde eder sejerfuld; engle kan I finde, intet mer herinde i hans graves muld. Ser kun på det sted, han lå! Kaster derhen al den smerte bort fra eders hjerte! |
| 3 |
Kommer hid, begraver al den del, som haver krænket eders mod! Skynder eder, skynder til hans flok, forkynder, at Guds Søn opstod! Siger hver, som bange er, hans disciple, ingen anden, at han er opstanden! |
| 4 |
Fatter det til hjerte, glemmer eders smerte, det har ingen nød; han har dæmpet branden og er alt opstanden, Jesus, som var død. Brød han ud, så kan hans brud og ved samme kraft udbryde, sig i Gud at fryde. |
| 5 |
Har du mange synder, Jesus dig forkynder: gælden er betalt. Her er ingen vrede, nåden den er rede, det er rigtigt alt; Jesu død og at han brød gennem dødens vold og vrede, det for dig jo skete. |
| 6 |
Synd, hvor er din fælde? Helvede, din vælde? Død, hvor er din brod? Jesus har alt vundet, jeg har sejren fundet, du er undertråd! Gud, som gav ved Jesu grav os så stor en sejers ære, evig pris vi bære. |
Hans Adolph Brorson 1734. |