Tilbage

Salme 261

Forside
Troen på Guds Søn - Kristi herredømme

 
261
 Halleluja for lysets drot
 
Mel.: Op, alle, som på jorden bor
Udrust dig, helt fra Golgata
  
  
1 Halleluja for lysets drot!
Hans kæmpeværk er stort:
han gæsted dødningkongens slot
og sprængte Helveds port.
  
2 I mørket skinned livets sol,
og Frelseren opstod,
da styrted dødens kongestol,
da faldt tyrannens mod.
  
3 Med heltefryd i stråleskrud,
med ar af lægte sår,
da stævned sejerherren prud
op til sin Faders gård.
  
4 Dér højt ophøjet troner han,
vor frelser og vor Gud;
velsignelserne trindt om land
rundhåndet strør han ud.
  
5 I, støvets børn med banesår,
lovsynger livets drot!
Hans gave er et gyldenår,
livsaligt, evig godt!
  
6 I, lysets ånder, englekor,
lovsynger »Gud med os«,1
som rejste op den faldne jord
al mørkheds magt til trods!

  
 
Isaac Watts 1707.
N.F.S. Grundtvig 1837.

1 Immanuel, Es 7,14


HØR melodien 

00.00 / 00.21