263 | |
Sin vogn gør han af skyer blå | |
Mel.: Henrik Rung 1847 Op, alle folk på denne jord | |
1 |
Sin vogn gør han af skyer blå, i åg han storme spænder, den ganske jord med klipper grå som voks er i hans hænder; hans sværd er hvast, hans spir er godt, hans folk er vi, den drotters drot, hans navn er Jesus Kristus. |
2 |
Guldkronen bærer han i løn og sværdet helst i skede, og, som den bedste Faders Søn, hans lyst det er at bede; for alle sjæle beder han og beder dem med bud om land ej at forsmå hans krone. |
3 |
Hans bøn er stærk, hans bud er godt: med Gud os at udsone; men dog, fordi han her med spot kun bar en tornekrone, er verdens dårer til foragt hans julebud, hans kongemagt, hans fred og glans og glæde. |
4 |
Men når tilbage åbenlyst, som han opfór, han kommer, og når basunens drøn gør tyst for ham, al verdens dommer, da vel enhver, han kendes ved, i Guds, sin Faders, herlighed! Dem vis er livets krone! |
N.F.S. Grundtvig 1843. |
HØR melodien | ![]() |