292 | |
Kærligheds og sandheds Ånd | |
Mel.: Christian Barnekow 1868 Kom, Gud Helligånd, kom brat | |
1 |
Kærligheds og sandheds Ånd! Jords og Himmels hjertebånd knytter du alene; os forlene dejlig røst, os opgløde dybt i bryst dine flammer rene! |
2 |
Hvor du lyser, mørket flyr, al utérlighed dig skyr, spotter med din nåde; sandhed, som den klare dag, kranser i dit vennelag kærlighedens gåde. |
3 |
I det store sjælebad og i hjertets drik og mad du er Guddoms-kraften; i hver gren og i hver kvist på det sande vintræ, Krist, du er levesaften. |
4 |
Med en god samvittighed til de små du daler ned, skaber rene glæder, lyser op og renser ud, til de står for lysets Gud i snehvide klæder. |
5 |
Du, som af den »liden flok«, svag og bly og bange nok, gjorde kæmper stærke, skab nu og af os en hær, som tør svinge Åndens sværd under korsets mærke! |
6 |
Kærlighed til denne jord ser du, ak, er såre stor, vildt dens lue brænder; sluk den ud med duggen mild, lad os blusse af den ild, du for Himlen tænder! |
7 |
På vort eget nat og dag stirrer vi med velbehag, det forstyrrer freden; lad os Jesus én og hver som vort liv og lys få kær! Det gør enigheden! |
Adam af St. Victor 12. årh.. N.F.S. Grundtvig 1837. |
HØR melodien | ![]() |