Lovsange
3 | |
| Lovsynger Herren, min mund og mit indre | |
Mel.: Thorvald Aagaard 1909 | |
| 1 |
Lovsynger Herren, min mund og mit indre! Sjungende, hjerte, tag Ånden i favn! Tonerne spille, som stjernerne tindre, trindt om Jehovas højhellige navn! |
| 2 |
Sjæl, kom i hu, at Guds pris du forkynder tidlig og sent, for han evig er god, han, som forlader i skok dine synder, råder på al din elendighed bod. |
| 3 |
Løskøbt har han dig blandt Helvedes fanger, kranser dig yndig, som kongen sin ven, skænker dig alt, hvad dit hjerte forlanger, sol-fuglen lig bliver ung du igen. |
| 4 |
Højt, som til himlen der findes fra jorden, vokse vor Herre lod nåden i hast. Langt, som fra syden der måles til norden, skilte fra os han vor skam og vor last. |
| 5 |
Faderen tager vel barnet til nåde, så tager trælbårne syndere du, Gud! for du kender vor skabelses gåde, støvtråde-værket du kommer i hu. |
| 6 |
Menneskeliv er som græssets i enge, blomsten vi ligne fra isse til fod, stormene hvine, og bladene hænge visnet, man ved ikke mer, hvor den stod! |
| 7 |
Evigheds-blomst derimod er din nåde, fryder dem alle, som frygte din magt, bliver end sent deres afkom til både, som holde hart ved dit bud og din pagt. |
| 8 |
Herren, vor Herre, han troner i Himlen, enevoldskonge er han over alt. Stjernerne lig er om højsædet vrimlen, høvdingeskaren, blandt tjenere talt. |
| 9 |
Lover ham, engle! som herlig udretter ærinde hans, alt som ordene lød. Priser ham, kræfter! som fluks iværksætter, hvad med et vink kun den vældige bød! |
| 10 |
Lovsynger Herren, hans værker i klynge, verdener alle! thi riget er hans. Glæd dig, min sjæl! til for evig at synge Skaberens pris, hvor han troner i glans! |
Sl 103 N.F.S. Grundtvig 1836. |
HØR melodien |  |
