328 | |
| Hvor Gud sit hus ej bygge vil | |
Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig Et trofast hjerte, Herre min | |
| 1 |
Hvor Gud sit hus ej bygge vil, omsonst er kalk og stene, thi der skal mer og andet til, end verdens folk vil mene; det gælder om et Guddoms-ord, når, som i Himlen, så på jord, et Guds-hus skal opbygges. |
| 2 |
Et klokketårn, en døbefont, et bord med lys, som brænder, det findes kan al verden rundt, det gøres kan med hænder; men trøst og fred og hjertensfryd, det skaber ingen klokkelyd og ingen altertavle. |
| 3 |
Thi beder vi: vor Gud! byg med, lad her din Ånd regere! Da bliver her et helligt sted, jo længere, jo mere; hver Herrens dag, hvert kirkeår velsignet kommer, priset går med livets ord på læbe. |
| 4 |
Til det Guds Ord, der som en sol med liv og lys kan virke, vi rejste denne præd'kestol, vi bygged denne kirke; vi helliger dens skib og kor, dens døbefont og alterbord, Guds Ord de skal tilhøre. |
| 5 |
Bygmester for den hvælving blå, som jordens kreds omspænder, det ringe værksted ej forsmå nu dine Guddoms-hænder! Med ord og Ånd byg her en fløj af helgenkirken himmelhøj med rum til alle sjæle! |
| 6 |
I Jesu navn vi beder her, på Jesu ord vi bygge; vort navn mod hans er intet værd, vort ord af hans kun skygge. Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! |
Sl 127,1 N.F.S. Grundtvig 1843. |