329 | |
Give da Gud, at hvor vi bo | |
Mel.: Kirken den er et gammelt hus | |
1 |
Give da Gud, at hvor vi bo, altid når klokkerne ringe, folket forsamles i Jesu tro der, hvor det plejed at klinge: Verden vel ej, men I mig ser, alt, hvad jeg siger, se, det sker; fred være med eder alle! |
2 |
Aldrig dog glemmes mer i Nord kirken af levende stene, dem, som i kraften af Guds Ord troen og dåben forene! Selv bygger Ånden kirke bedst, trænger så lidt til drot som præst, Ordet kun helliger huset. |
N.F.S. Grundtvig 1836. Bearbejdet 1976. Oprindelig del af nr. 323. |
HØR melodien | ![]() |