Tilbage

Salme 330

Forside
Den hellige, almindelige kirke - Kirken

 
330
 Du, som ud af intet skabte
 
Mel.: Peter Møller 1974
  
  
1 Du, som ud af intet skabte
lys og liv og herlighed,
Paradiset, som vi tabte,
blomstrer i din kærlighed.
Livets Gud, som kun er god,
sol og brød og hjerteblod.
  
2 Du, som satte kærligheden
over al vor skyld og død,
åbned atter evigheden
for hver slægt i hårdest nød.
Korsets Himmel-træ nu gror
i det lave, hvor vi bor.
  
3 Tak, at huset her blev bygget
som en sang om Paradis,
som et skaberglimt nedrykket
i vort lavlands tågedis.
Kom og bo her! Alt du kan,
livets Gud og skabermand.
  
4 Lad dit ord med glæden springe
i vor høje gæstehal.
Lad din skabermagt os tvinge,
når du siger: tjener, tal!
Gør os til din menighed
med dit folk i tusind led.
  
5 Du, som ud af intet skaber
tro og håb og kærlighed,
paradiset, som vi taber,
gror af ordets blomsterbed,
byder her den gode fred,
som kun kærligheden ved.

  
 
Jens Rosendal 1973.


HØR melodien 

Se salmens tekst:
330. Du, som ud af intet skabt...

Vælg melodi:
 Peter Møller 1974
00.00 / 00.36