Den hellige, almindelige kirke - Kirken
330 | |
| Du, som ud af intet skabte | |
Mel.: Peter Møller 1974 | |
| 1 |
Du, som ud af intet skabte lys og liv og herlighed, Paradiset, som vi tabte, blomstrer i din kærlighed. Livets Gud, som kun er god, sol og brød og hjerteblod. |
| 2 |
Du, som satte kærligheden over al vor skyld og død, åbned atter evigheden for hver slægt i hårdest nød. Korsets Himmel-træ nu gror i det lave, hvor vi bor. |
| 3 |
Tak, at huset her blev bygget som en sang om Paradis, som et skaberglimt nedrykket i vort lavlands tågedis. Kom og bo her! Alt du kan, livets Gud og skabermand. |
| 4 |
Lad dit ord med glæden springe i vor høje gæstehal. Lad din skabermagt os tvinge, når du siger: tjener, tal! Gør os til din menighed med dit folk i tusind led. |
| 5 |
Du, som ud af intet skaber tro og håb og kærlighed, paradiset, som vi taber, gror af ordets blomsterbed, byder her den gode fred, som kun kærligheden ved. |
Jens Rosendal 1973. |
HØR melodien |  |
