340 | |
Den kristne kirkes alderdom | |
Mel.: Min Gud, jeg gammel er og grå Af dybsens nød, o Gud, til dig | |
1 |
Den kristne kirkes alderdom vi alle må betænke, svag er den arme kristendom i Adams bånd og lænke i denne verdens sidste tid, da Djævlen bruger al sin flid med vold og magt og rænke. |
2 |
Se, voldsmænd, kætteri og svig med slemme synder mange gør kirken svag og skrøbelig, vil tage den til fange, så svag er strid, og svag er fred, og svag er tro og kærlighed, og kirkefolket bange. |
3 |
Men du dog loved, Herre from, at løfte og at bære din kirke i dens alderdom, hvor grå hun end mon være, og for den svage holde vagt og styrke hende med din magt til stedse dig at ære. |
4 |
O Jesus Kristus, mand og Gud, af hjertet vi dig bede: Se til din arme, gamle brud, har hun end rynker lede! Skjul hende med din kjortel bold, og hende det til gode hold, at hun er svag og græder! |
5 |
O Herre, du er brudgom vist og hos din brud vil være. Værn hende da mod Djævlens list, mod vold og kætters lære! Trøst hende her i sorg og kval, før hende ind i Himlens sal til evig fryd og ære! |
Thomas Knudsen 1569. N.F.S. Grundtvig 1837. |
HØR melodien | ![]() |