Den hellige, almindelige kirke - Kirkens bevarelse
342 | |
| Nu ved jeg vej til Himmerig | |
Mel.: Jeg ved et evigt Himmerig | |
| 1 |
Nu ved jeg vej til Himmerig, den bør jeg aldrig dølge, det er, o søde Jesus, dig, jeg vil dig også følge. |
| 2 |
Du vejen er til salighed og Himlens fryderige, og ingen anden sti jeg ved i verden af at sige. |
| 3 |
Jeg må bejamre, at jeg gik fra Paradisets glæde og siden i forvirret skik ad mørkheds grumme stræde. |
| 4 |
Min Jesus, som mig skuffer ej, men vil mig trolig lære, mig viser til sin kirkevej og selv min dør vil være. |
| 5 |
Jeg dér så frit går ud og ind1 og finder sjæleføde, der himmelkvæger sjæl og sind og lægger synden øde. |
| 6 |
Jeg ser i ham en åben dør, en dør til Himlens trone, jeg ser det, jeg ej vidste før, en uforvisnet krone. |
Joh 14,1-11 Thomas Kingo 1699. 1 Joh 10,9 |
HØR melodien |  |
