Den hellige, almindelige kirke - Kirkens fornyelse
350 | |
| Foragter ej de ringe dage | |
Mel.: Hvo ikkun lader Herren råde | |
| 1 |
Foragter ej de ringe dage! Så klang det over tempelgrus fra Herrens mund, da hænder svage arbejded på det andet hus, en hytte kun at ligne ved kong Salomons i herlighed. |
| 2 |
Foragter ej de ringe dage! Det er for os et trøstens ord, som bygger nu med kræfter svage på Herrens hus i høje nord, en hytte kun at ligne ved Guds-huset i dets herlighed. |
| 3 |
Foragter ej de midler ringe! Her intet sker ved kæmpehånd, her intet lader sig fremtvinge, i stilhed virker her Guds Ånd. Her lavt er alt, og sent det går, som hjertet sidder, hjertet slår. |
| 4 |
De høje bjerge, som vor hytte end truer stolt med undergang, dem vil ej Ånden for os flytte, men jævne lig den grønne vang, som havets bjerge tit vi så sig jævne ud til bølger blå. |
| 5 |
Alt som det dunkle hjertekammer, så er vor kirkehytte lav, dog marmor skønt med lyse flammer til kirkevæg os Ånden gav, og til en grundvold fast og ren den gamle hoved-hjørnesten. |
| 6 |
Foragter ej de ringe dage! Det lykkes skal, som skrevet står: Velsignes skal de hænder svage, som lagde grund med bange kår, de sætte skal på taget krans og folde sig i lysets glans. |
Zak 4,6-10 N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853. |
HØR melodien |  |
