Den hellige, almindelige kirke - Kirkens fornyelse
354 | |
| Lov og pris og evig ære | |
Mel.: Nu velan, vær frisk til mode | |
| 1 |
Lov og pris og evig ære ske dig, o treenig Gud, som vor tros den rene lære rev af mørkets fængsel ud! Da dit lys var næsten slukt eller alt for ilde brugt, satte du det på sin stage, gav din kirke klare dage. |
| 2 |
Du lod livets bække flyde ned fra sandheds kildevæld, du lod åget sønderbryde, og gav sandheds venner held. Luther rustede du ud, og ved dette sendebud tordned ind i nattens mørke: Kommer, lærer Gud at dyrke! |
| 3 |
Altid, når din kirke hældte, truende med hastigt fald, altid, når i nød det gældte, fik en sandheds ven dit kald, ånd og lys og kraft og mod, deraf så jeg, kirken stod over alle rigers alder, klippefast, til verden falder. |
| 4 |
Lad os bede lysets Fader, som sit navn blandt os har sat, at han ej os overlader til en hedensk visdoms nat, at ej nogen andet véd sig til trøst og salighed end den Gud og mand, som døde for vor syndeskyld og brøde. |
| 5 |
Gud, giv kirken mænd og fædre, som er dig og sandhed tro, alle dannes til det bedre, klinten visne, hveden gro! Troskab løn af nåde få! Hykleri til skamme stå! Sandhed herske, løgn adspredes! Gudsfrygt æres, kirken fredes! |
| 6 |
Så skal denne dag med rette kaldes alle helgens dag, og Gud Helligånd udrette i os Herrens velbehag, kalde og forsamle her til engang at mødes dér, hvor vi evig da skal smage alle helgens frydedage! |
Johan Nordahl Brun 1786. W.A. Wexels 1844. |
HØR melodien |  |
