39 | |
| Synes det i kors og pine | |
Mel.: Aldrig er jeg uden våde | |
| 1 |
Synes det i kors og pine, som Gud tit forglemte sine, dog er jeg forsikret på hjælp i rette tid at få. |
| 2 |
Som en fader straks ej giver altid det, som fordret bliver, så har Gud sin tid dertil, når han sine hjælpe vil. |
| 3 |
Gud kan al min trang formilde, om det aldrig gik så ilde, bærer til mig dag for dag mer end faders hjertelag. |
| 4 |
Trods den gamle Helved-drage, trods al verdens skam og plage - bort al frygt af sind og hu; lever dog min Gud endnu! |
| 5 |
Vil, o Gud, du min kun blive, må alt andet gerne drive; skal og graven skjule mig, gerne! når jeg har kun dig. |
Christopher Tietze 1663. Hans Adolph Brorson 1734. |