390 | |
Gud, lad dit ord i nåde lykkes | |
Mel.: Hvo ikkun lader Herren råde | |
1 |
Gud, lad dit ord i nåde lykkes og vokse både dag og nat, men kvæles og med rod oprykkes hver plantning, du ej selv har sat! Al Satans løgn og lærdom knus, med ånd og sandhed fyld dit hus! |
2 |
Lad ingen falsk profet forvilde os bort i nattens sure nød, lad ingen lærdom vrang forspilde vor trøst af Jesu dyre død! Jag bort hver ulv i fåreham, o hyrde god, vogt dine lam! |
3 |
Opklar de tåger, som udspindes af uforstand og mandevid; dræb al den hovmod, som her findes, gør vantro stum, som volder strid! Driv hykleri til Helved bort, alt sandt og godt lad vokse stort! |
4 |
Guds ord er dyre for os vundet ved Guds trofaste vidners blod; det var som tabt, men er genfundet, vi har den skat og perle god, for hvilken de gav alting hen, Gud, lad os vel forvare den! |
5 |
O, lad det gå i arv og eje til vore børn i tusind led og vise os de rette veje at finde nåde, trøst og fred og hjælpe alle ind til Gud, så har det ført sin gerning ud! |
Matt 7,15-21 M.B. Landstad 1861. |
HØR melodien | ![]() |