405 | |
| Søndag er vor Herres dag | |
Mel.: Herre Jesus, vi er her | |
| 1 |
Søndag er vor Herres dag, ikke dog, som dårer mene, som om salighedens sag var den ugedags alene, men Guds-lyset og Guds-livet Herren os på den har givet. |
| 2 |
På en søndag Himlens Gud verdens-skabelsen begyndte, bød og sagde: Lys! spring ud! Som et lyn det frem sig skyndte, så der blev, selv midt i ørke, skel imellem lys og mørke. |
| 3 |
På en søndag englehånd vælted bort den sten i haven, hvor, i døds og mørkes bånd, lys og liv var lagt i graven, men stod herlig op af døde i en søndags morgenrøde. |
| 4 |
På en søndag Gud sin Ånd sendte med de lue-tunger, som, trods alle tungebånd, lydt udråber, favrt udsjunger nåden, som al nød opvejer, lysets kamp og livets sejer. |
| 5 |
Vær velkommen, Herrens dag, med de store fortids-minder! I dig finder velbehag alle kristne mænd og kvinder, og Guds Ånd tar helst til orde på den dag, som Herren gjorde. |
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853. |