Tilbage

Salme 407

Forside
De helliges samfund - Gudstjenesten

 
407
 Nu står sjælen op af døde
 
Mel.: Jesus er mit liv i live
  
  
1 Nu står sjælen op af døde,
for os lyser Kristus nu,
daglig kan vi Herren møde,
kommende hans røst i hu,
og når klokken ringer sammen,
dybt vi føle da med gammen:
Jesus er, hvor to og tre
tro, hvad kun Guds engle se.
  
2 Sejer! Glæde over glæde!
Nu et lys for mig opgår:
Jesus! du var selv til stede,
nu jeg ved det, hvor og når:
hånd du på mit hoved lagde,
grant jeg ved nu, hvad du sagde,
hvor jeg døbtes med dit ord,
hvor du bød mig til dit bord.
  
3 Jesus! Ja, nu har jeg vundet,
du er min, og jeg er din.
Nu jeg har din bolig fundet
mellem os så favr og fin.
Du er med os alle dage,
når vi dig på ordet tage,
som det lever, død til trods,
som det lyder, sagt til os.

  
 
N.F.S. Grundtvig 1836.
Bearbejdet 1951.


HØR melodien 

00.00 / 00.45