413 | |
Vi kommer, Herre, til dig ind | |
Mel.: Erik Haumann 1982 Et trofast hjerte, Herre min | |
1 |
Vi kommer, Herre, til dig ind fra dagligdagens pligter med splittede og bange sind, vi ved, hvor tit vi svigter. Vi drages, ængstes, tvivler, tror og tøver ved det smertespor, vi ser i dine hænder. |
2 |
Du gik bestandig blandt de små, afmægtige og svage som dem, vi ikke agter på i nutids bitre dage. Du modtar os, endskønt du ved om trodsig selvretfærdighed, med dine åbne hænder. |
3 |
Du nægter os den onde fred, vi modløst higer efter, en kredsende urørlighed, der lammer vore kræfter. Forladelsen ved korsets blod er aldrig bad i glemslens flod, men dåb af nære hænder. |
4 |
Vi ser i dine naglegab den fred, du ene agter: Befrielsen til fællesskab med dem, der intet magter. Du bryder trygheds velbehag og åbner sindets spirelag med dine strenge hænder. |
5 |
Hvor skyldens torneskove gror, som vildsomt krat sig breder, får vi dog kraft fra dine ord at rydde voksesteder, så smertens sorte asketræ må briste som en knop i læ til blomst i dine hænder! |
Lisbeth Smedegaard Andersen 1982. |
HØR melodien | ![]() |