Troen på Gud Fader - Guds omsorg
43 | |
| Hvor er det godt i Jesu arme | |
Mel.: Thomas Laub omkring 1900 | |
| 1 |
Hvor er det godt i Jesu arme som skødebarn at sove ind og ved hans nådes bryst sig varme med et fra sorg befriet sind! Hvad vil du dig med frygt besvære? Gud kan din sorg alene bære, hans trofasthed omskiftes ej, han er dig altid tro forblevet og har sig med sit blod forskrevet at føre dig den rette vej. |
| 2 |
Hvor dårligt: som en hedning fare i alle kummers torne ind! Du kunne dig den møje spare og favne Jesus i dit sind, da skulle sorgen selv sig glemme, og du en liflig ro fornemme, at se, hvad han fra evighed for kærlighed har til dig båret, som jo endnu er ubeskåret og evig, evig varer ved. |
| 3 |
Hvi vil du græmme dig for livet, og hvad der hører livet til? Gud, som dig har det første givet, dig og det andet give vil. Den lille fugl, vor Herre nærer, sig aldrig over trang besværer, er altid lystig, mild og vel, gør mark og skov til paradiser og mer end vi vor Fader priser, så vi må skamme os ihjel. |
| 4 |
Se liljen i de grønne dale, hvem har vel smykket denne brud? Hun skulle, om hun kunne tale, dig skælde for en tidsel ud. Kan Gud et græs så højt begave, hvad skal da du, min sjæl, vel have for prydelse og herlighed? Du har den bedste skønhed arvet og er med blodet purpurfarvet, som flød af Jesu vunder ned. |
| 5 |
Så hvil, min sjæl, foruden plage så stille i din Jesu skød! Lad dig den glæde ej betage, men glæd dig derved til din død, at Gud i Kristus dig udvalgte og alle dine tårer talte, har udmålt al din gang og vej! O, lad dig det dog engang sige, din Gud han kan dig aldrig svige, nej, Gud alene sviger ej. |
Ulrich Bogislaus von Bonin 1724. Hans Adolph Brorson 1734. |
 |
