444 | |
Guds-husets dør er i vor dåb | |
Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig Sin vogn gør han af skyer blå | |
1 |
Guds-husets dør er i vor dåb, og hvem derad indganger, ham møder herlighedens håb og Paradisets Sanger,1 thi Herren vidner: Her er jeg, Guds-husets dør, den rette vej til Himlens højelofte. |
2 |
Thi smiler englemildt, I små! Hvor det er sandt at sige, at kun på barnefod indgå man kan i Himmerige. I store! vorder små på ny, så op til Herren over sky I vokse kan med ære. |
3 |
Med fryd vi i Guds menighed for ham os dybt nedbøje, som trykker kun al hovmod ned, vil ydmyghed ophøje, sig kalder selv en kongeørn,2 som bær' på vinger sine børn op til sit høje sæde. |
4 |
Ej skal vi bævende som før i pagtens gamle dage se til Guds hus og Himlens dør, mismodige forsage; thi de genfødte er Guds æt, og han, der gav dem børneret, er mægtig i de svage. |
N.F.S. Grundtvig 1836 og 1853. Jf. nr. 156. 1 Kristus 2 5 Mos 32,11 |
HØR melodien | ![]() |