452 | |
Du folk, som kristne kaldes vil | |
Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig | |
1 |
Du folk, som kristne kaldes vil, Guds salvede og fromme, alt siden han ved dåben til sit samfund dig lod komme, betænk, betænk, og agt det stort, hvad Gud har dig i dåben gjort, hvad nåde dig er skænket! |
2 |
Du var, før du til verden kom, og før du noget gjorde, alt under vredens strenge dom, fordømt, fortabt og borte; du havde af forældres blod et sind, som var din Gud imod og ville ham ej kende. |
3 |
Al denne ulyksalighed, alt det, dig skade kunne, det sank i dåbens vande ned og evig gik til grunde; alt, hvad ved Adam var forsét, og ved dig selv var ilde sket, har Gud i dåben druknet. |
4 |
De sorte lænker sank som bly i dåbens frelse-vande; Gud lod dig fri og skøn og ny i nådens rige lande: han gav dig børneret og navn og tog dig i sin milde favn, som alle himle bærer. |
5 |
Så lad da ingen Satans list berøve dig dit gode, men vær en dejlig Himmel-kvist og frugtbar Jesu pode, der svarer til dit kristennavn, at du din dåbes frugt og gavn kan her og evig nyde! |
Paul Gerhardt 1667. Hans Adolph Brorson 1739. |
HØR melodien | ![]() |