454 | |
Barnelivets favre dage | |
Mel.: Kender du den livsens kilde Helligånd, de frommes glæde | |
1 |
Barnelivets favre dage kun forgæves folk på jord kalder sukkende tilbage, som en drøm de heden fór, hjerte hvert dog føle må: vorde ej vi atter små, aldrig mer på englestige vinde vi til Himmerige. |
2 |
Men hvad alle verdens vise kun omsonst vil prøve på, han, som alle kristne prise, har bevist, hans ord formå: hver, som tror af hjertens grund, hvad han os har lagt i mund, de i dåben fødes atter til Guds børn, hans søn og datter. |
3 |
Vore egne barnedage i det bedste faderhjem, intet er mod dem, vi smage med Guds Søn i Betlehem, når, genfødte i hans navn, han os tager ømt i favn og, med mer end englerøster, kalder broder os og søster. |
4 |
Disse Herrens barnedage, de er evighedens vår, vifter bort al sorg og klage også fra de hvide hår, taler med hinanden lydt om det mål for livet nyt, himmelvidt fra skyggedale: Guddoms-liv i gyldne sale. |
N.F.S. Grundtvig 1844 og 1864. |
HØR melodien | ![]() |