Tilbage

Salme 455

Forside
De helliges samfund - Nadver

 
455
 Mindes vi en fuldtro ven
 
Mel.: J.P.E.Hartmann 1860
Jesus han er syndres ven
  
  
1 Mindes vi en fuldtro ven
i det fjerne alle dage,
ønskende, han snart igen
vende må med fryd tilbage;
Frelser, i din menighed
skal dit minde vare ved.
  
2 For vor synd du sank til jord,
gik for vores skyld i døden,
til vort gavn du højt opfór,
kommer os til hjælp i nøden,
bad os selv udtrykkelig:
Venner mine! mindes mig!
  
3 Når da om dit nadverbord
trindt og tæt vi tage sæde,
med den tro, at i dit ord
du er sandelig til stede,
mindet gløder i vort bryst,
har på tungen englerøst.
  
4 Jesus Kristus, fuldtro ven!
Skab da i os hjerter fromme,
som, indtil vi ses igen,
så dig altid ihukomme,
søge livet i dit navn,
finde glæden i din favn!

  
 
Gerard T. Noel 1810.
N.F.S. Grundtvig 1837.


Hør melodien
00.00 / 00.37