De helliges samfund - Nadver
469 | |
| Så går nu sjælens højtid an | |
Mel.: Vor Herres Jesu mindefest | |
| 1 |
Så går nu sjælens højtid an, vor Jesus dækker bord, og han med blodet af sit purpursår til dig at pleje færdig står. |
| 2 |
Frygt ej for din uværdighed, din Jesus nok din jammer ved; gak, nyd din frelsers kød og blod, så får du styrke derimod. |
| 3 |
Du længes til din Jesus hen, han længes efter dig igen; når begges længsel mødes så, forening skal forvist de nå. |
| 4 |
Betænk, at hvad dig ængster, alt til hobe er af ham betalt, så vær kun du en kærlig gæst, og hold i Ånden frydefest! |
| 5 |
Hans hjerte står i længsels brand, hans øjne vinker, hvad de kan, hans arme favner efter dig, og munden råber: Kom til mig! |
| 6 |
Tag denne spise, den er sød, mit legeme i dette brød, dér kan dit hjerte smage, at din synd er ganske dig forladt. |
| 7 |
Kom, drik mit eget blod i vin, thi jeg er din, og du er min, det er for dig et sikkert pant, at du er min, at det er sandt. |
| 8 |
O Jesus, søde Jesus, hvor er dog din kærlighed så stor, hvor gør den søde Himmel-mad, hvor gør den dog mit hjerte glad! |
| 9 |
Det blod, som flød for syndens gæld, er i min sjæl et livets væld; det slukked vreden før så vel, nu læsker det min tørstig sjæl. |
| 10 |
Det flyder ind udi mit bryst og drukner verdens ve og lyst, det flyder om mit ganske sind og lukker til Guds have ind. |
| 11 |
Det giv mig da, min frelsermand, som det alene give kan, at jeg i din forening må til døden frisk og mandig stå! |
| 12 |
Jeg ved vel, det vil koste strid, og Fjenden gør nu mere flid, men dette ved jeg og om dig, at du skal aldrig slippe mig. |
Hans Adolph Brorson 1739. |
 |
