48 | |
Uforsagt, hvordan min lykke | |
Mel.: August Winding 1893 | |
1 |
Uforsagt, hvordan min lykke end i verden blive må, det er dog et mesterstykke, som jeg daglig pønser på. Når jeg kun i nåden står, uforsagt, ihvor det går. |
2 |
Uforsagt, når andre plager med bekymring deres sind; når jeg kun min Gud behager, går jeg rolig ud og ind. Når jeg kun i nåden står, uforsagt, ihvor det går. |
3 |
Uforsagt, når andre sukker under deres trange kår, jeg på Herrens nåde pukker, resten sørger jeg ej for. Når jeg kun i nåden står, uforsagt, ihvor det går. |
4 |
Uforsagt, når andre skrækkes, frygter for den onde dag, ved Guds nåde trygt jeg dækkes, ham befaler jeg min sag. Når jeg kun i nåden står, uforsagt, ihvor det går. |
5 |
Uforsagt, når andre gruer for at dø, jeg gruer ej; jeg min krone hisset skuer: Skulle jeg da grue? Nej! Når jeg kun i nåden står, uforsagt, ihvor det går. |
6 |
Søde Gud, lad mig din nåde altid have her! Du må gerne for min lykke råde, når det hist mig vel må gå. Når jeg kun i nåden står, uforsagt, ihvor det går. |
Ambrosius Stub 1754-58. |
HØR melodien | ![]() |