De helliges samfund - Præstevielse
485 | |
| O Jesus, præst i evighed | |
Mel.: O store Gud, din kærlighed | |
| 1 |
O Jesus, præst i evighed! Her lader du det kende, hvorfor dig Gud af Himlen ned til jorden ville sende, at syndere du kunne med din Fader vel forlige og lade dem få del og sted i ærens evig rige. |
| 2 |
Og dine tjenere, som skal det sone-embed føre, så de på jorden Himlens sal med sjæle rig kan gøre, dem styrker du med råd og fred og deres synd forsoner, ja, dem med Himlens myndighed og store nåde kroner. |
| 3 |
Som Faderen har dig udsendt og salvet uden måde med Ånd og kraft, som er bekendt, så vil du og i nåde ved Ånd og kraft med alle stå, som dine bud skal være og om i hele verden gå dit salig ord at lære. |
| 4 |
Du ånder, og din gode Ånd du derved dem indgyder, så de får magt mod syndens bånd og vantros onde lyder at løse dem, som vil i bod og tro til Gud sig vende, men binde dem, som står imod, i død og dom at ende. |
| 5 |
Så er en hellig myndighed lagt svage folk i hænde, hvis lige verden ikke ved, den nåde bør man kende, at ingen engel måtte få det sone-embeds ære, men skrøbelige folk de må den nådetitel bære. |
| 6 |
O Jesus, giv mig nåde til det embede at ære, som selv så højt du hædre vil, at jeg dit ord og lære ej blæser hen i vejr og vind, så jeg forstokket bliver og i mit flintehårde sind til døden bundet bliver. |
Joh 20,19-31 Thomas Kingo 1689. Fr. Hammerich 1850. |
HØR melodien |  |
