Tilbage

Salme 486

Forside
De helliges samfund - Præstevielse

 
486
 I dag på apostolisk vis
 
Mel.: Fra Himlen højt kom budskab her
Kom, sandheds Ånd! og vidne giv
  
  
1 I dag på apostolisk vis
redskaber ny til Jesu pris,
til lys og trøst for Herrens små,
vi lægger vore hænder på.
  
2 I går vi kom, i morgen alt
er vore dage sammentalt,
men Jesus Kristus! dine år
ej løber ud, mens verden står.
  
3 Med sol og måne går dit navn,
fra slægt til slægt, til fredens havn;
som stjernerne i tal og glans
du skaber dig en vidnekrans.
  
4 Modtag og disse af vor hånd,
udrust dem med din sandheds Ånd
til vidner om dit ord, din fred,
din tro, dit håb, din kærlighed!
  
5 O, lån dem ild af himmelsk art,
o, giv dem lys, som brænder klart!
O, giv dem mund, som ånder trøst,
o, lån du dem din egen røst!
  
6 Giv mod og kraft til fast at stå
og visdom til al kløgt at slå,
der sig ophøjer mod din tro,
forstyrrer dines sjælero!
  
7 Ja, giv dem trods på dine ord
og lyst til dine lyse spor,
tålmodighed i prøvens tid,
og sejer i den gode strid!
  
8 Vær selv du deres prædikant!
Lær dem for dig at skrifte grant,
så de kan med dit helgenkor
gå værdigt selv til Herrens bord!
  
9 Og når i alt de findes tro,
lad i dit hus dem altid bo,
gå ind og ud med lys og fred
og frydes ved dets dejlighed!

  
 
N.F.S. Grundtvig 1843 og 1845.


HØR melodien 

00.00 / 00.22