Syndernes forladelse - Guds kærlighed
489 | |
| Guds nåde højt jeg prise vil | |
Mel.: Burkhard Waldis 1553 O store Gud, din kærlighed | |
| 1 |
Guds nåde højt jeg prise vil, thi han mit hjerte glæder; han siger mig sit venskab til, alt godt han mig bereder, om jeg hans salig ord vil tro, som Skriften os tilsiger; hos ham i Himlen vil jeg bo, jeg aldrig fra ham viger. |
| 2 |
Jeg vil ham altid være nær og altid om ham tale; hans salig ord er mig så kær, de kan mig bedst husvale; når Gud det skikker, og det sker, at jeg til ham skal fare, mit sind sig glæder, hjertet ler, min sjæl vil han bevare. |
| 3 |
O Gud, hvor jeg begribe kan, at det er angst og kvide, hos rig og fattig, kvinde, mand, sit kors tålmodig lide; thi kød og blod er skrøbeligt, det må vi alle finde; giv os at stride mandeligt og Fjenden overvinde! |
| 4 |
Vil Satan min samvittighed til at fortvivle bringe, Guds nådes magt er mig bered, hvorved jeg ham kan tvinge; så viger han, den onde ånd, med sine skarpe pile; min sjæl jeg giver i Guds hånd, hvor evig den skal hvile. |
Hans Christensen Sthen 1586. Bearbejdet 1844. |
 |
