49 | |
| Ingen er så tryg i fare | |
Mel.: Svensk folkemelodi 19. årh. | |
| 1 |
Ingen er så tryg i fare som Guds lille børneskare, fuglen ej i skjul bag løvet, stjernen ej højt over støvet. |
| 2 |
Herren selv på Zions bjerge for sit folk er skjold og værge, vil sig over os forbarme, bære os på faderarme. |
| 3 |
Ingen nød og ingen lykke af hans favn os bort skal rykke; han, den bedste ven blandt venner, al vor trang og længsel kender. |
| 4 |
Vore hovedhår han tæller, hver en tåre, som vi fælder; han os føder og os klæder, midt i sorgen han os glæder. |
| 5 |
Om han tager, om han giver, samme Fader han dog bliver, og hans mål er kun det ene, barnets sande vel at tjene. |
| 6 |
Fryd dig da, du lille skare! Jakobs Gud vil dig bevare; på hans mindste vink må alle fjenderne til jorden falde. |
| 7 |
Og når endt er kampens dage, endt hver jordisk nød og klage, kalder os vor Faders stemme til en evig fryd derhjemme. |
Lina Sandell-Berg 1856. Fredrik Engelke 1873. P.D. Koch 1891. Bearbejdet 1895. 1953. |