Syndernes forladelse - Guds kærlighed
492 | |
| Guds igenfødte, ny-levende sjæle | |
Mel.: Ansbach 1664 Freylinghausen 1704 | |
| 1 |
Guds igenfødte, ny-levende sjæle, møder vor Fader i syngende flok! Herrens nyskabninger, I, som fik mæle, kan i hans lovsang ej øve jer nok. Lader dog hver sig for Faderen høre, hvem der kan dejligst hans nåde kundgøre! Halleluja, halleluja! |
| 2 |
Onde vi vare og døde som stene, hårde i hjertet som marmor og stål, det var din mægtige styrke alene, som os fik reddet og nå'de sit mål, lod os ved Ånden i ordet fornemme Frelserens levendegørende stemme. Halleluja, halleluja! |
| 3 |
Når vi betænker, hvad Faderen tænkte, da han begyndte at drage os ud, da han os livet i Midleren skænkte, smykked os faldne til Frelserens brud, at han os elskte, os onde, så såre, må vi hensmelte i kærligheds tåre. Halleluja, halleluja! |
| 4 |
Hvo vil nu Herrens udvalgte anklage? Gud os i Kristus retfærdige gør, her er velsignelsens fylde at smage, her er Guds nåde og Himlenes dør; troen brød gennem al angestens pile, fandt under korset sit fristed til hvile. Halleluja, halleluja! |
| 5 |
Aldrig kom englene sådant for øre, før man begyndte Guds harper at slå, det var for dem så livsaligt at høre, Himlenes hele forsamling tog på: Amen! Halleluja! Sejren er vundet, Jesus sit får, det fortabte, har fundet! Halleluja, halleluja! |
| 6 |
Op da, I troende, Herrens udkårne, kender dog Faderens kærlige sind! Hjertens fortrolige, som hans Enbårne, trænger i favnen ham tættere ind! Takker for den uskattérlige ære, at I hans sønner og døtre må være! Halleluja, halleluja! |
Hans Adolph Brorson 1735. C.J. Brandt 1885. Thomas Laub 1896. |
HØR melodien |  |
