Syndernes forladelse - Guds tilgivelse
509 | |
| Hvor lystig, sød og yndig | |
Mel.: Jeg ved, på hvem jeg bygger Befal du dine veje | |
| 1 |
Hvor lystig, sød og yndig er deres fødders lyd, som kraftig, liflig, fyndig bebuder fred og fryd1 til bange og til arme, som føler syndens byld, at Gud sig vil forbarme for Jesu pines skyld. |
| 2 |
Den lov, som Gud har givet, er vel et herligt bud, men skaffer ingen livet og fører ej til Gud; når vi den gift fornemmer af kødets onde lyst, og Satan hjertet klemmer, véd Loven ingen trøst. |
| 3 |
Den vil, at sjælen efter Guds vilje helt skal gå, dog dertil ingen kræfter hos Loven er at få; den siger, vi skal høre den Gud, som os har skabt, men evne, det at gøre, har sjælen ganske tabt. |
| 4 |
De onde kan den vække med sine tordenslag, samvittigheden skrække med dommens store dag, hvordan Guds vrede brænder, når den er overtråd, men når man det erkender, så ved den ingen råd. |
| 5 |
Så prædiker de arme det ret i hjertet ind, at Gud sig vil forbarme med mer end faders sind! Han vil dem gøre rene i Jesu dyre blod og livets kraft forlene i deres hjerterod. |
| 6 |
Den nåde vil jeg prise til døden inderlig, i gerning vil jeg vise, hvad Gud har gjort mod mig. Jeg vil ham evig tjene, og den retfærdighed, han ville mig forlene, er al den pragt, jeg ved. |
Johann Wilhelm Petersen 1721. Johann Hermann Schrader 1731. Hans Adolph Brorson 1739. 1 Es 52,7; Rom 10,15 |
HØR melodien |  |
Se salmens tekst:
509. Hvor lystig, sød og yndig
Vælg melodi:
H. O. C. Zinck 1801
Hans Leo Hassler 1601
509. Hvor lystig, sød og yndig
Vælg melodi:
H. O. C. Zinck 1801
Hans Leo Hassler 1601
