532 | |
Nu ledet er min lille | |
Mel.: Befal du dine veje | |
1 |
Nu ledet er min lille i Herrens lystgård ind, der kan du hvile stille trods verdens kastevind; nu kan for Gud du kvæde i klarhed som en sol, hvor alt er lys og glæde om Lammets kongestol. |
2 |
Jeg under dig den lykke og stunder did i tro, hvor ingen sorger trykke, og ingen torne gro; det blir et saligt møde, når vi skal kendes grant, hvor aldrig nogen døde, hvor alt er rent og sandt. |
3 |
Der visner aldrig løvet i Edens rosenvår, hvad sygt her sank i støvet, med sundheds smil opstår; dér skal os intet skille, dér ser vi livets drot, som hjem dig hente ville til bolig på sit slot. |
4 |
Ja, dyrebare lille, i Herrens hånd sov sødt! Han gør min sorrig stille, nu har ham selv du mødt, har selv nu hørt ham sige, hvad børn kan godt forstå: Kun jeres er mit rige, kom hid til mig, I små! |
Hallgrimur Pétursson omkring 1650. C.J. Brandt 1854, 1856 og 1885. |
HØR melodien | ![]() |