Kødets opstandelse og det evige liv - Døden
533 | |
| Jeg er rede til at bede | |
Mel.: Bernburg 1720 Her vil ties, her vil bies | |
| 1 |
Jeg er rede til at bede, hjertens søde Jesus, hør: Jeg vil ligge her og tigge ved din store nådes dør. Lad dig finde, lad dig finde, som du har mig lovet før! |
| 2 |
Kast et øje på min møje, at jeg dig kan komme nær! Du alene kan mig tjene, dig jeg ene søger her. Lad dig finde, lad dig finde, tag mig hen, og hav mig kær! |
| 3 |
Jeg ej mere vil begære end en liden nådens-drik, som du giver den, der bliver hos dig fast til sidste nik. Lad dig finde, lad dig finde, hvo dig får, han alting fik. |
| 4 |
O du søde morgenrøde, Paradisets bedste flod, hjertet haster, råber, kaster sig i støvet for din fod. Lad dig finde, lad dig finde, stærke helt af Davids rod! |
| 5 |
Se, hvor såre længsels tåre rinder på min svage kind, hvor jeg trænges, hvor jeg længes efter dig i sjæl og sind! Lad dig finde, lad dig finde, lad mig trænge til dig ind! |
| 6 |
Æresæde, guld og glæde, og hvad verden glædes ved, er kun smerte for mit hjerte, Himlen er mit rette sted. Lad dig finde, lad dig finde, store Gud, jeg er bered. |
Joachim Neander 1680. Hans Adolph Brorson 1739. |
HØR melodien |  |
