54 | |
| Hvad mener I om Kristus | |
Mel.: Bernhard Christensen 1965 | |
| 1 |
Hvad mener I om Kristus, hvis Søn er han? Vi mener, han er Under, er Gud og mand. |
| 2 |
Vi tror, han er fra Himlen, hvor livet bor, og dog blev åbenbaret på dødens jord. |
| 3 |
Vi tror, han er den vise, der alting ved og har sig ydmyg bøjet med støvet ned. |
| 4 |
Vi tror, han er den Herre, der råder alt, og her han blev en fattig blandt brødre kaldt. |
| 5 |
Vi tror, han er den gode, der alting gav og derfor blev vor næste i kors og grav. |
| 6 |
Vi tror, han som vor talsmand for Gud nu står, og dog han som vor lige iblandt os går. |
| 7 |
Vi venter, han skal komme en dag igen og være, som han var det, fortabtes ven. |
| 8 |
Vi véd, han vil os give, hvad før han gav, og hente op til livet os af vor grav. |
| 9 |
Da sidder han på tronen, Guds Søn, Guds Lam; da vorder vi for evigt Guds børn med ham. |
| 10 |
Vi véd, hans navn er Under og Vældig Gud; vi véd, hans ord må bæres med lovsang ud. |
K.L. Aastrup 1941. |