540 | |
En liden stund | |
Mel.: Johan Friis 1892 Du, Herre Krist | |
1 |
En liden stund i rosens lund vi rødme kun og blegne; af blomstens art og med en fart nedsunket snart er alt i disse egne. |
2 |
En liden stund skal dødens blund dog kun for kristne vare; såkornets art: af muldet snart op med en fart, skal i vort kød sig klare. |
3 |
En liden stund i verden kun og evig hos sin Fader, det er hans art, som kommer snart med lynets fart og Himlen os oplader. |
4 |
En liden stund i rosens lund og evig i Guds-haven; så høsten her og våren dér er dog nok værd en vinternat i graven. |
5 |
En liden stund, et stille blund, da skal alt mørket vige; i morgengry foruden sky Guds sol den ny os hilser i Guds rige. |
Joh 16,16-22 N.F.S. Grundtvig omkr. 1846. Bearbejdet 1885. |
![]() |