546 | |
| Herrens venner ingen sinde | |
Mel.: L.M. Lindeman 1862 | |
| 1 |
»Herrens venner ingen sinde mødes skal for sidste gang!« Når til afsked tårer rinde, dette ord har liflig klang. |
| 2 |
Ses vi aldrig mer hernede under dette stjernetag, i den store helgenkæde mødes vi på Herrens dag. |
| 3 |
Må vi end med smerte bringe kære venner vort farvel, hisset skal der atter klinge et goddag til liv og sjæl. |
| 4 |
Når til afsked tårer rinde, syng det ud med liflig klang: »Herrens venner ingensinde mødes skal for sidste gang!« |
Jens Schjørring 1866. |