549 | |
Vi takker dig for livet | |
Mel.: Bjarne Haahr 1988 Min død er mig til gode | |
1 |
Vi takker dig for livet, vor Fader, og vi tror, du har vort hjem os givet på denne skønne jord. |
2 |
Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor vel må græde for det, vi nu har tabt. |
3 |
Ja, hvad i år og dage var os en hjertenslyst, det vendte sig til klage og sukker efter trøst. |
4 |
Vor Fader i det høje, hvor før var blomst og løv, der blev det for vort øje som aske nu og støv. |
5 |
Det er, hvad her vi kender og hårdt blev mindet om: vi står med tomme hænder, vor skaber, for din dom. |
6 |
Om der for os skal blive et håb at trøstes ved, da véd vi, du må give af din barmhjertighed. |
7 |
Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem skyen se. |
8 |
Da takker vi for livet, vor Fader, og vi tror: de døde du har givet en fremtid i dit ord. |
K.L. Aastrup 1965 |
HØR melodien | ![]() |