Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet
555 | |
| Jeg ved et evigt Himmerig | |
Mel.: Tysk folkevisemelodi omkr. 1640 | |
| 1 |
Jeg ved et evigt Himmerig, som ej med guld det røde omdraget er så prydelig, men med Guds ord det søde. |
| 2 |
Der bor min Herre Jesus Krist, som er Guds Søn den fromme, han al min tillid er for vist, har bedt mig til sig komme. |
| 3 |
En pilgrim arm er jeg forsand, min rejse snart må ende herfra og til mit fædreland, hvad bedre kan mig hænde! |
| 4 |
Guds Søn mig købte med sit blod og gav mig liv af nåde, derfor jeg har så frit et mod, han fri'r mig af al våde. |
| 5 |
Når jeg af verden og hver mand er helt forladt med alle, han står dog hos min højre hånd, vil aldrig mig undfalde.1 |
| 6 |
Jeg fattig hid til verden kom, og efter korte dage jeg går herfra med hånden tom, når døden sit vil tage. |
| 7 |
Dog ved jeg vist, at denne krop skal ej i graven blive, men med Guds Søn stå herlig op, som vil mig glæden give. |
| 8 |
Han skænker mig, det ved jeg vist, som før led megen plage, sin trøst og fred for sorg og tvist i alle mine dage. |
| 9 |
Thi lad os takke mindelig vor Fader alle sammen, for han os åbned Himmerig ved Jesus Kristus, amen! |
Tysk (1612). Hans Christensen Sthen omkr. 1600. Bearbejdet (C.J. Brandt) 1872 og 1885. 1 svigte |
HØR melodien |  |
