556 | |
I Himmelen, i Himmelen | |
Mel.: Folkemelodi fra Dalarne 19. årh. | |
1 |
I Himmelen, i Himmelen, hvor Gud, vor Herre, bor, hvor saligt did at komme hen, hvor er den glæde stor! For evig, evig skal jeg der se Gud i lyset, som han er, se Herren Sebaot.1 |
2 |
I Himmelen, i Himmelen, o, hvilken klarheds glans! Ej middagssolen ligner den, den overgår al sans. Den sol, som aldrig ned skal gå, men evigt uformørket stå, er Herren Sebaot. |
3 |
I Himmelen, i Himmelen, hvad ære uden tal, hvad lys af englevrimmelen i herlighedens sal! Og dem min ånd skal blive lig, af evighedens skatte rig hos Herren Sebaot. |
4 |
I Himmelen, i Himmelen man ingen tårer ser, ej døden, ej forkrænkelsen dér ødelægger mer. Dér skænkes evig herlighed og evig fryd og evig fred af Herren Sebaot. |
5 |
I Himmelen, i Himmelen har du os, Gud, beredt, hvad intet øre hørte end, hvad øjet ej har set, hvad ej er følt i støvets bryst, besunget ej af støvets røst, o Herre Sebaot! |
6 |
I Himmelen, i Himmelen, blandt helligt englekor, med Søn og Ånd bor Faderen i Guddoms-ære stor. Et trefold «hellig« synges dér, når engleskaren offer bær' for Herren Sebaot. |
7 |
Treenig Gud i Himmerig, dig være lov og pris! Ak, åbne og engang for mig dit søde Paradis! Lad fast i troens kamp mig stå og af din hånd min krone få, o Herre Sebaot! |
Laurentius Laurentii Laurinus 1622. M.B. Landstad 1861. 1 Hærskarers Herre |
HØR melodien | ![]() |