Kødets opstandelse og det evige liv - Allehelgen
572 | |
| Jeg ser dig, søde Lam, at stå | |
Mel.: Hjemlandstoner 1900 | |
| 1 |
Jeg ser dig, søde Lam, at stå på Zions bjergetop. Men ak, den vej, du måtte gå, så tung, så trang derop! O byrde, som på dig var kast: al verdens skam og last! Så sank du i vor jammer ned så dybt, som ingen ved. |
| 2 |
Uskyldig Lam! så ynkelig du ville ofres hen. Din kærlighed har bundet dig at få os løst igen. Du led og sled vort fængsels bånd med naglet fod og hånd; du gik som løve af din grav, vor død du plyndred af. |
| 3 |
Hvor vrimler nu omkring din stol en flok så hvid som sne! Hvert øje glimrer som en sol, at det Guds Lam må se. Det ord om Lammets slaveri for os, for os at fri, gør midt blandt alle engles sang endnu den stærkest' klang. |
| 4 |
Tolv gang' tolv tusind har i favn enhver sin harpe spændt. I panden Lammets Faders navn gør al den slægt bekendt. Det går som stærke vandes lyd, når de slår an i fryd: Guds Lam, som vandt os Paradis, dig, dig lov, tak og pris! |
| 5 |
Tak, Fader! at du var så god mod Adams faldne køn og os til frelse slagte lod din den enbårne Søn! Dig prise nu hvert åndedrag og hvert et hjerteslag! Ja, Lam, for al den del, du led, tak, tak i evighed! |
Åb 14,1-3 Hans Adolph Brorson (1765). |
HØR melodien |  |
